Avis / Print

1. Introduktion

Kapitlet om aviser/dagblade er struktureret på følgende måde:

  • Udbuddet – de trykte aviser under forandring – aviser på andre platforme
  • Gruppering og segmentering af læsere og medier anvendt i kapitlet
  • Danskernes læsevaner i forhold til dagblade og udviklingen heri. De mest læste titler i 2013, oplagstal og udviklingen heri. Dagbladenes læsersammensætning
  • Konklusion
  • Fremadrettet: Hvilke undersøgelser overvejes iværksat til 2015-rapporten – eller på længere sigt
  • Metode og brug af data – hvordan indsamles data. Hvad må du som bruger gøre med data, og hvad skal du oplyse i den forbindelse. Vigtigt at læse, hvis du vil benytte data.

Kapitlet om aviser/dagblade er som udgangspunkt baseret på den officielle, brancheanerkendte måling af læsningen af aviser, magasiner og blade i Danmark – Index Danmark/Gallup, tal fra Dansk Oplagskontrol og Danmarks Statistiks registre.

Der ses i forhold til læsningen af de trykte medier på perioden fra og med 2010 og frem, idet der har været metodeændringer i Index Danmark/Gallup, der gør, at resultater fra 2010 og frem ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultater før 2010.

I Index Danmark/Gallup måles læsning af papirudgaven af udgivelserne og ikke læsning på avisernes hjemmesider. Personer, der svarer kun at have læst web-udgaven, fraregnes i målingerne.

Dette års rapport omfatter alene de landsdækkende, regionale dagblade og provinsdagbladene. De lokale ugeaviser, magasiner og blade indgår ikke dette års rapportering. Det vil desuden være muligt at finde grafikker og tabeller for søndagsudgivelserne for de dagbladsgrupper, der også har søndagsudgivelser. Fokus i afsnittet er dog dagbladene.

2. Udbuddet

2.1 De trykte dagblade under forandring – udbuddet af aviser på andre platforme

De trykte dagblade har, som det vil fremgå neden for, på både læsertal og oplagstal oplevet relativt stor tilbagegang over en længere årrække. Udviklingen er givetvis i høj grad resultatet af den teknologiske udvikling og internettets udbredelse, ikke mindst i Danmark. I Danmark er internetpenetrationen meget høj – 91 % af danskerne havde i 2013 adgang til internettet (læs mere i afsnittet om Web/Internet her) og villigheden til at tage nye teknologiske muligheder i brug lader også til at være relativt høj.

Se bl.a. mere om udbredelsen og brug af smart phones og tablets i afsnittet om Mobil/Tablet

Udviklingen har både betydet nye måder at producere og publicere indhold på og nye muligheder for mediebrugerne med hensyn til at tilgå medieindhold – også bladehusenes – på måder, tidspunkter og steder, der i høj grad svarer til brugernes ønsker og ikke er givet af f.eks. leveringstidspunktet for morgenavisen.

Aviserne har i mange år haft fuldt udbyggede egne hjemmesider knyttet til deres titler med både skrevet indhold og levende billeder (enten egenproducerede eller eksternt produceret, links til filmklip o. lign.), der opdateres løbende over døgnet, ligesom det også i flere tilfælde er et tilbud at læse den trykte udgave i en elektronisk version – en e-avis. Derudover har mange aviser også Facebook-udgaver, der søger at nå en del af befolkningen med et nyhedstilbud gennem andre kanaler end den ”traditionelle avis” – måske især den yngre del af befolkningen.

Der kan under ”Specialrapporter” findes en særskilt analyse af trafikken mellem Facebook og de publicistiske (nyheds-)medier

I analysen af udbredelsen eller rækkevidden af bladhusenes indholdsproduktion er det derfor relevant ikke kun at se på læsertal og oplagstal, som vi gør i dette kapitel, men også at se på brugen af bladhusenes tilbud på andre platforme.

I afsnittet om Web/Internet findes resultater fra blandt andet den officielle brancheanerkendte måling af trafikken på mediernes hjemmesider, der foretages af Gemius Audience Research.

Find Web/Internet-siden her

3. Gruppering af dagbladene

3.1 Gruppering efter dagbladstype

Der arbejdes i rapportering om mediernes udvikling ikke på enkelttitelniveau men med en række avisgrupper. Ikke alle titler i tabellen over inkluderede titler er med alle år, da visse titler er kommet til, ophørt, eller ikke er blevet målt hele perioden. Der er således tale om en bruttoliste over de medier, der har været inkluderet i løbet af de undersøgte perioder.

Klik på tabellen for at åbne i PDF-format

Klik på tabellen for at åbne i PDF-format

3.1 Supplerende gruppering af dagbladene efter Gallup Kompas

Ud over ovenstående gruppering af dagbladene arbejdes der også med en gruppering af medier på baggrund af Gallup Kompas.

Gallup Kompas er et segmenteringsværktøj, der på baggrund af de svar respondenterne har givet på en lang række holdningsspørgsmål inddeler respondenterne i ni segmenter, der fordeles ud fra de to hoveddimensioner:

1.    ”Moderne-Traditionel”
2.    ”Individ-Fællesskab”

Scorer man med de svar, man har afgivet, f.eks. højt på ”Traditionel” på den første dimension og neutralt på den anden dimension, så bliver man placeret i det segment, der hedder ”Traditionel”. Scorer man f.eks. højt på både ”Traditionel” i den første dimension og ”Fællesskab” i den anden dimension, bliver man placeret i det Kompassegment, der hedder ”Traditionel-Fællesskab” osv.

Hvert af de ni segmenter har nogle karakteristika, der kan beskrives bl.a. baseret på de segmenteringsspørgsmål, der er blevet besvaret, ligesom man på baggrund af de svar, der er givet i den øvrige del af spørgeskemaet til Index Danmark/Gallup har viden om mediebrug, forbrug og adfærd på en lang række områder.

For eksempel ved man jf. Gallups hjemmeside om de, der hører til i det fællesskabsorienterede segment, at nogle af nøgleordene for segmentet er medmenneskelighed, social ansvarlighed, omsorg, økologi og sundhed. Man finder flest af dem øst for Storebælt, hvor de især er overrepræsenteret i hovedstadsregionen, specielt København og Frederiksberg. Personerne i det Fællesskabsorienterede segment skal i stor udstrækning findes i aldersgruppen 40 og 59 år, og især blandt kvinderne.

Læs mere om Gallup Kompas og de ni segmenter her

Et Gallup Kompas for den danske befolkning ser ud som neden for. De angivne procenttal fortæller, hvor stor en andel segmenterne hver især udgør af den danske befolkning.

Figur 1. Kompasrose for den danske befolkning

Klik på figuren for at åbne den i PDF-format. Find flere Kompasroser bag figur 2.

Ved at foretage en segmentering af læserne af dagbladene efter Gallup Kompas er det tydeligt, at læserne af de landsdækkende dagblade (dog ikke Metroxpress) falder i to meget klart adskilte grupper: En gruppe bestående af læserne af:

Klik på tabellen for at åbne i PDF-format.

Kompasroserne for disse to dagbladsgrupper fremgår af figur 2 nedenfor. Farverne på de forskellige segmenter i Kompasrosen er et udtryk for affinitetsindekset for segmentet. Den røde farver angiver det højeste affinitetsindeks på 140 eller derover.

I forhold til aviser er affinitetsindekset et udtryk for, hvor meget mere (affinitetsindeks over 100) eller mindre (affinitetsindeks under 100) end resten af befolkningen, segmentet læser det pågældende medie.

For eksempel kan man se, at Gruppe B-medierne har et affinitetsindeks på 213 i segmentet ”Fællesskabsorienterede” og på 208 i segmentet ”Moderne-Fællesskabsorienterede”. Disse to segmenter, og i stor udstrækning også segmentet ”Traditionel-Fællesskabsorienteret” læser altså den pågældende bladgruppe væsentligt mere end den øvrige befolkning gør. Omvendt kan man i den resterende del af Kompasset næsten have svært ved at finde læsere af mediegruppen. Det laveste affinitetsindeks (35) findes hos de ”Traditionel-Individ-orienterede”, der også kun udgør 3,8 % af læserskaren.

Til sammenligning har læserne af Gruppe A-medierne ikke helt det samme gab i affinitetsindekset mellem minimum (indeks 74) og maksimum (indeks 143), og der lader til at være en smule flere læsere Kompasset rundt, end hos Gruppe B-medierne. Der er dog stadig en tydelig tilknytning til mediegruppen i ”Moderne-Individ”-segmentet.

Figur 2. Kompasroser for læserne af de landsdækkende dagbladsgrupper Gruppe A og Gruppe B

Klik på figuren for at åbne i PDF-format og se Kompasroser for alle bladgrupperne (Filstørrelse 965 KB)

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at holdninger spiller en altafgørende rolle for de trykte mediers læsere og betyder en stor differentiering mellem mediernes læsere. I forhold til adfærden på dagbladenes hjemmesider henvises til afsnittet om Web/Internet.

4. Danskernes læsevaner og udviklingen heri – trykte dagblade

4.1 De mest læste dagblade – Toplisten 2013

Det dagblad, der havde flest daglige læsere i 2013 var Metroxpress med et gennemsnitligt dagligt læsertal på 376.000 efterfulgt af Politiken med 340.000 daglige læsere og Jyllands-Posten med 295.000.

Det største provinsdagblad er Jydske Vestkysten med et gennemsnitligt dagligt læsertal på 158.000, efterfulgt af Nordjyske Stiftstidende, der havde 135.000 daglige læsere og Fyens Stiftstidende med 120.000 læsere.

Figur 3. Læsertal i 1.000 i 2013 – Hverdagsudgivelser/dagblade

Klik på figuren for at åbne figur og tabel i PDF-format

4.2 Læsning af forskellige dagbladsgrupper

I 2013 læste knap 2,2 millioner danskere i alderen 12 år og derover dagligt et dagblad, svarende til knap 45 % af denne befolkningsgruppe. Dette er et fald på 604.000 læsere fra 2010, hvor andelen af avislæsende danskere var knap 59 %. Det svarer til et fald på lidt under 22 % fra 2010 til 2013.

Det største relative fald ses hos gratis-/trafikaviserne, der er blevet mere end halveret siden sidste del af det, der blev betegnet som ”gratisaviskrigen”, rasede og frem til 2013. Tabloidavisernes daglige læsertal er blevet reduceret med cirka en tredjedel fra 2010-2013. Tabloidaviserne er dog i stedet blevet meget stærke på web, hvilket kan ses i sektionen Web / Internet her.

Figur 4. Gennemsnitligt dagligt læsertal i 1.000 for dagbladsgrupper – 2010 og 2013

Klik på tabellen for at åbne figur og tabel i PDF-format, se den historiske udvikling fra 2010-2013 og se resultater på målgrupper

4.3 De kontrollerede oplagstal

Som et udtryk for, hvordan den historiske udvikling har været i forhold til de trykte medier kan man – udover at se på læsertal, hvor tidsserien på grund af metodeændringer alene går fra 2010 til 2013 – se på de kontrollerede oplagstal fra Dansk Oplagskontrol.

I figur 5 neden for fremgår det samlede oplagstal for perioden 1990-2013 (2. halvår hvert år) for alle dagblade.

Frem til ”startskuddet” for gratisaviskrigen i september 2001, hvor Metroxpress blev lanceret i Danmark, og ganske kort herefter Urban fra Berlingske Media, var der en faldende tendens i oplagstallene. Denne tendens blev vendt til fremgang i de år, hvor gratisaviskrigen rasede for at toppe i 2008. Fra 2008 og frem har der været tale om et ganske dramatisk fald i det kontrollerede oplagstal.

Figur 5: Kontrolledede oplagstal for alle dagblade 1990-2013 (2. halvår hvert år)

Klik på figuren for at åbne i PDF-format. Samlet dokument med figurer og  tabeller findes bag figur 8.

Udviklingen i oplagstallene har været meget forskellig for forskellige typer af dagbladstitler, hvilket fremgår af nedenstående tre eksempler på udviklingen i oplagstallene. Gratisaviserne (der i forhold til oplagstallene også omfatter provinsavisernes gratistitler samt Erhvervsbladets gratisudgivelse, men ikke Dato fra Berlingske Media, der kun eksisterede i ca. 8 måneder) har fra det absolutte højdepunkt i 2007 og frem til 2013 mistet knap 75 % af deres oplag. Provinsdagbladene samlet set har fra 1990 til 2013 mistet ca. 54 % af oplaget, mens den landsdækkende dagbladsgruppe Gruppe B med en tilbagegang på knap 29 % siden 1992, hvor oplagstallet var højest, har haft en mindre tilbagegang end de øvrige dagblade. Tabloidaviserne har fra 1990-2013 mistet 75 % af deres oplag.

Figur 6: Kontrolledede oplagstal for gratisaviser (landsdækkende og provins) 1990-2013 (2. halvår hvert år)

Klik på figuren for at åbne i PDF-format. Samlet dokument med figurer og  tabeller findes bag figur 8.

Figur 7: Kontrolledede oplagstal for alle provinsdagblade 1990-2013 (2. halvår hvert år)

Klik på figuren for at åbne i PDF-format. Samlet dokument med figurer og  tabeller findes bag figur 8.

Figur 8: Kontrolledede oplagstal for Landsdækkende dagblade – Gruppe B 1990-2013 (2. halvår hvert år)

Klik på figuren for at åbne figurer og tabeller for alle dagbladsgrupper og søndagsudgivelser i PDF-format

Der er i tabel 1 neden for søgt givet en oversigt over gratisaviserne på det danske marked.

Tabel 1: Gratisaviser på det danske avismarked

*) Indgår ikke i de kontrollerede oplagstal fra Dansk Oplagskontrol i dette kapitel
Kilder: Gyldendal – Den Store Danske, Wikipedia, business.dk, epn.dk, Dansk Oplagskontrol

I tabel 2 nedenfor kan man se udviklingen i % for de forskellige dagbladsgrupper i perioderne:

  • 2000-2001: Metroxpress og Urban blev lanceret i september 2001 og udgjorde første ”bølge” i gratisaviskrigen
  • 2006-2007: Gratisaviskrigen tog virkelig fart i 2007 med en voldsom stigning i det samlede oplagstal for gratisaviser til følge
  • 2007-2008: Stadig gratisaviskrig, men på et oplagstalsniveau, der var faldet tilbage til 2006-niveau.

Man kan se, at dagbladsgrupperne især fra 2006-2007 og igen fra 2007-2008 rammes meget forskelligt på oplaget.

De landsdækkende dagblade – ”omnibus-business”-aviserne (der i 2000 omfatter Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, Information, Kristeligt Dagblad, Børsen, Det Fri Aktuelt og Erhvervsbladets betalte oplag) oplever det største fald blandt avisgrupperne fra 2000-2001 (Det Fri Aktuelt lukkede 6. april 2001). Fra 2006-2007, hvor gratisaviskrigen for alvor raser, bliver både de regionale dagblade og de øvrige provinsdagblade hårdt ramt med en samlet tilbagegang på 9,4 % af oplaget. Også den landsdækkende Gruppe B-dagbladsgruppe bliver relativt hårdt ramt fra 2006-2007 med et fald på 7,1 % i oplaget.

Fra 2007-2008 oplever alle dagbladsgrupperne tilbagegang – størst hos gratisaviserne, der har en tilbagegang på 33,8 % i oplaget. Til gengæld oplever øvrige provinsaviser, der var hårdest ramt fra 2006-2007 (-10 %), den mindste oplagstilbagegang fra 2007-2008 med et minus på 1,1 %. De øvrige provinsaviser efterfølges af Gruppe B-dagbladene, der også var relativt hårdt ramt fra 2006-2007, men fra 2007-2008 går tilbage med 1,6 %. De regionale dagblade er dog med et fald på 7,5 % i oplaget fortsat en af de hårdest ramte grupper fra 2007-2008.

Tabel 2: Udviklingen i de kontrollerede oplagstal på dagbladsgrupper – difference i % i oplagstal udvalgte år

Kilde: Dansk Oplagskontrol, Kontrollerede oplagstal

4.4 Dagbladenes læsersammensætning – hvem læser de forskellige dagbladstyper?

Ses på alle dagblade samlet, var der i 2013 næsten lige mange mænd og kvinder i læserskaren. For visse dagbladsgrupper er der dog lidt flere mænd end kvinder i læserskaren, hvilket især er gældende for bladgruppen Gruppe A og hos tabloidaviserne. For provinstitlerne er der en ganske svag overvægt af kvinder blandt læserne.

Figur 9. Målgruppeprofil for dagbladsgrupper: Fordeling af læsere af dagblade efter køn i 2013

Klik på figuren for at åbne i PDF-format. Samlet dokument med figurer og  tabeller findes bag figur 15.

Der er en klar sammenhæng mellem avislæsning og alder, når man ser på tværs af alle dagbladene. Jo ældre aldersgruppe, jo større en andel af aldersgruppen læser et dagblad i papirudgaven jf. figur 10. Der har også været et langt større frafald i perioden 2010-2013 hos de yngste aldersgrupper, end hos den ældste aldersgruppe jf. tabel 3 neden for.

Figur 10. Dæknings-% i aldersgrupper – Alle dagblade 2010 og 2013

Klik på figuren for at åbne i PDF-format. Samlet dokument med figurer og  tabeller findes bag figur 12.

Tabel 3: Dæknings-% i aldersgrupper – Alle dagblade 2010 og 2013

Kilde: Index Danmark/Gallup 2010 og 2013 (Helårsbaser)
Data bearbejdet af Kulturstyrelsen


Billedet er dog ikke helt entydigt, når man ser på, hvordan læsersammensætningen er på alder for de enkelte dagbladsgrupper som i figur 11 neden for.

Her kan man se, at de yngste aldersgrupper udgør en langt større andel af tabloidaviserne og gratis-/trafikavisernes læsere, end de gør hos de øvrige dagbladsgrupper. Omvendt udgør de 71+-årige en langt mindre del af læserne hos disse to avisgrupper end for de øvrige dagbladsgrupper.

Figur 11. Målgruppeprofil for dagbladsgrupper: Fordeling af læsere af dagblade efter alder 2013

Klik på figuren for at åbne i PDF-format. Samlet dokument med figurer og  tabeller findes bag figur 15.

Det kan med enkelte undtagelser også se ud til, at der er en vis sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og avislæsning. At gruppen med mellemskole-, real- eller præliminæreksamen ”stikker ud” skyldes formentlig, at det er den ældste del af befolkningen, der har disse uddannelser. Som det fremgik ovenfor, er der en stærk sammenhæng mellem alder og avislæsning. Frafaldet har i perioden 2010-2013 været stort set ens på tværs af uddannelser på nær netop for gruppen med mellemskole-, real- eller præliminæreksamen, der har haft et forholdsvist lavt frafald.

Figur 12. Dæknings-% og uddannelse – alle dagblade – 2010 og 2013

Klik på figuren for at åbne figurer og tabeller også med den historiske udvikling fra 2010-2013 i PDF-format. (NB! Stor fil. Filstørrelse 2.346 KB)

Tabel 4: Dæknings-% og uddannelse – Alle dagblade 2010 og 2013

Kilde: Index Danmark/Gallup 2010 og 2013 (Helårsbaser)
Data bearbejdet af Kulturstyrelsen

Ser man ligesom ved aldersgrupperne på, hvordan de forskellige dagbladstypers læsere fordeler sig på uddannelse kan man se (figur 13 neden for), at Gruppe B-dagbladsgruppen har den højeste andel af læsere, med mellemlang eller lang uddannelse, mens tabloidaviserne har den højeste andel af læsere med kortere uddannelser.

Figur 13. Målgruppeprofil for dagbladsgrupper: Fordeling af læsere af dagblade efter uddannelse 2013

Klik på figuren for at åbne i PDF-format. Samlet dokument med figurer og  tabeller findes bag figur 15.

De geografiske forskelle, der er i læsningen af de forskellige dagbladsgrupper, kan illustreres ved nedenstående eksempler på geografiske kort, der med farvekoder viser dækningsprocenten i de danske kommuner for tre forskellige dagbladstyper: Regionale dagblade, landsdækkende dagblade – Omnibus/business og landsdækkende dagblade – Gruppe B (der gøres opmærksom på, at der i meget små geografiske områder som f.eks. Læsø og Fanø kan være ”kunstigt høj/lav læsning”, da stikprøven her er så lille, at den statistiske usikkerhed på resultaterne for f.eks. Læsø er stor).

Sammenligner man de regionale dagblade og ”Omnibus/business”-dagbladene, kan det næsten se ud som om, der er ”arbejdsdeling” mellem dem i forhold til dækningen af Danmark, selvom sidstnævnte dog har en vis dækning uden for hovedstads- og Århus-området. De landsdækkende Gruppe B-dagblade har derimod kun nævneværdige dækningsprocenter i ganske afgrænsede geografiske områder i Danmark.

Fig. 14: Dæknings-% i geografiske områder på dagbladsgrupper

Klik på figuren for at åbne de geografiske kort for alle dagbladsgrupper og søndagsudgivelserne i PDF-format (Filstørrelse 897 KB)

Fordelingen af dagbladsgruppernes læsere efter geografi i 2013 kan ses i figur 15 nedenfor. For Gruppe B-dagbladene understreges det billede, der er i det geografiske kort ovenfor: 54 % af læserne er bosiddende i Storkøbenhavn og 13 % i Østjylland. Omvendt er der stort set ingen læsere af de regionale dagblade i Storkøbenhavn. De øvrige provinsdagblade finder en stor del af deres læsere i hhv. Bornholm/Vest- og Sydsjælland (27 %) og Vestjylland (23 %).

Fig. 15: Målgruppeprofil for dagbladsgrupper: Fordeling af læsere af dagblade efter geografi 2013

Klik på figuren for at åbne figurer og tabeller for dagbladsgrupper og søndagsudgivelser med målgruppeprofiler i PDF-format (Filstørrelse: 525 KB)

4.5 Husstandenes forbrug på aviser og tidsskrifter

Den negative udvikling i forhold til oplag for og læsning af den trykte udgave, der blev vist oven for, understreges af Danmarks Statistiks tal for husstandenes årlige forbrug på ”Aviser, tidsskrifter”, der i stort set hele den undersøgte periode har vist en faldende tendens jf. figur 16 nedenfor. Således er det beløb, husstandene årligt bruger på aviser, tidsskrifter faldet fra 3.197,40 kr. i 1993:1995 til 1.428,40 kr. i 20010:2012 – et fald på godt 55 %.

Fig. 16: Danske husstandes årlige forbrug i kroner på ”Aviser, tidsskrifter” (faste priser)

Klik på figuren for at åbne figur og tabel i PDF-format

5. Konklusion

De trykte dagblade har uden tvivl været kraftigt påvirket af den mediekonvergens, der er fulgt af den teknologiske udvikling og internettets høje penetration, og de muligheder det har givet i forhold til at forbruge medier på nye måder. Udviklingen har affødt en forventning hos mediebrugerne om meget høj tilgængelighed af konstant opdateret medieindhold via internettet og på mobile medier – gerne også gratis tilgængeligt.

Dette har flyttet en væsentlig del af medieforbruget fra dagbladenes trykte udgivelser over på deres webbaserede tilbud eller over på webmedier, der aldrig har haft en trykt udgave. Derfor er såvel læsertallene som oplagstallene for de trykte udgaver af dagbladene faldet betragteligt. I 2013 læste knap 2,2 millioner danskere dagligt et trykt dagblad. Dette er et fald fra godt 2,4 millioner i 2012, en nedgang på godt 11 %.

Denne udvikling har naturligt haft en konsekvens i form af faldende abonnements- og annonceindtægter i forhold til de trykte dagblade jf. også brancheanalysens resultater.  De trykte medier har dog nu i stor udstrækning implementeret forskellige betalingsmodeller for deres indhold på nettet.

Analysen har vist, at holdninger spiller en afgørende rolle for de trykte mediers læsere og betyder en stor differentiering mellem mediernes læsere. Der ses også forskellig udvikling i læsertal og oplagstal for de to mediegrupper, der er dannet på baggrund af Gallup Kompas – Gruppe A og B, hvor faldet i oplag og læsertal er forholdsmæssigt mindre hos Gruppe B-medierne end hos gruppe A-medierne.

Der er en klar sammenhæng mellem alder og forbruget af de trykte medier. De trykte dagblade har en væsentligt højere dækning i de ældste aldersgrupper, og da frafaldet i den betragtede periode har været større i de yngste end i de ældste grupper, er forskellen mellem de forskellige aldersgruppers brug af trykte medier vokset i den betragtede relativt korte periode fra 2010 til 2013.

Mediegrupperne, der arbejdes med i analysen, forbruges forskelligt på tværs af blandt andet alders- og uddannelsesgrupper. Tabloid-aviserne og gratis-/trafikaviser (landsdækkende) har klart den største andel af yngre læsere, mens provinsdagbladene har den største andel af de ældste læsere. I forhold til uddannelsesmæssig baggrund har mediegruppe B langt den største andel læsere med en mellemlang- eller lang uddannelse, mens tabloid-aviserne og gratis-/trafikaviser (landsdækkende) har den største andel med kortere uddannelser.

6. Overvejelser om analyser i fremtidige rapporteringer

Det vil i kommende rapporteringer være relevant at inddrage lokale ugeaviser i analysen, ligesom det kan være relevant at se på udvalgte grupper af bl.a. magasiner, da disse mediegrupper spiller en væsentlig rolle i det danske mediebillede.

Som det er fremgået af analysen oven for, er de trykte dagblades rækkevidde i den yngre del af befolkningen væsentligt lavere end i den ældre del af befolkningen. En tendens, der også ses for radiolytningen og tv-seningen. Det kan derfor være relevant fremadrettet at undersøge, hvordan de yngre aldersgrupper får deres nyheder og informationer og holder sig opdaterede.

I forlængelse heraf kunne det ligeledes være interessant at afdække, om der kan findes forskelle i vidensniveauet blandt brugerne af forskellige typer af medier/mediegrupper.

Det kan også være relevant på sigt at iværksætte en undersøgelse af indvandrere og minoritetsgruppers mediebrug for herigennem at afdække, i hvilken udstrækning de er inkluderet i og tager del i den danske medievirkelighed og -debat.

7. Metode

Kilden til resultaterne vedrørende læsertal og brugersegmenter i dette afsnit er Index Danmark/Gallup.

Index Danmark/Gallup er en spørgeskemaundersøgelse, der gennemføres af TNS Gallup for de trykte medier og reklamebranchen. Der undersøges primært for målgrupper og forbrugsmønstre inden for de trykte medier. Sekundært indeholder Index Danmark/Gallup i en vis udstrækning også oplysninger om anden mediebrug, herunder internet, radio og tv.

Herudover indeholder Index Danmark/Gallup også information om danskernes forbrug, adfærd, indkøb, kendskab og loyalitet overfor langvarige eller kortvarige produkter/mærker samt TNS Gallups segmente-ringsværktøj, GallupKompas.

Index Danmark/Gallup blev i sin nuværende form etableret i 1995. Index Danmark/Gallup måler på alle danskere fra 12 år og opefter. Index Danmark/Gallup indeholder blandt andet informationer om læsertal for aviser og andre trykte medier. Hertil desuden tal for respondenternes egen vurdering af tidsforbrug på internettet samt søgevaner og brugen af e-handel og IT generelt.

Index Danmark/Gallup bygger på ca. 24.000 interviews årligt gennemført enten på et webbaseret eller postalt skema, der afdækker områder som demografi, geografi og forbruget af trykte medier.

I sammensætningen af Index Danmark/Gallup-universet tilstræbes en meget høj grad af repræsentativitet. Før interviewene inddeles Danmark i geografiske strata, som svarer til en andel af den danske befolkning. Efter interviewene vejes de indsamlede data på geografi, køn, alder og antal personer i husstanden, så interviewene er repræsentative for den danske befolkning.

Til at beregne læsertallene i Index Danmark/Gallup anvendes en kombination af to forskellige måder at måle læsning på: frekvenstal og periodetal. Kriteriet for læserkontakt er minimum to minutters sanseposition, hvor sanseposition i praksis angiver, om respondenten har læst eller set i det pågældende medie mindst 2 minutter. Frekvenstallene baserer sig på spørgsmål om, hvor ofte man selv vurderer, at man læser den givne avis. Periodetal er baseret på spørgsmål om læserkontakt set i forhold til bladets udgivelsesfrekvens. De to typer tal tilsammen giver læsertallet.

Læsertal siger overordnet noget om hyppighed og dækning, altså hvor ofte respondenter er i kontakt med det pågældende medie. Hvor meget af den enkelte udgave af et trykt medie, der læses, i hvilken kontekst det læses, elle hvor grundig denne læsning er, siger tallene ikke noget om.

Ikke alle er fuldt bevidste om, hvor mange trykte medier de konsumerer, og hvor ofte de gør det. Læsertallene er derfor i et vist omfang præget af selvopfattede vaner og/eller ønsker om prestige (kulturel positionering). Dette betyder, at de beskrevne læsertal i en vis grad er en måling af respondenternes selvopfattede medieforbrug. Der er dog ikke nødvendigvis nogen væsentlig forskel på det reelle medieforbrug og det selvopfattede medieforbrug.

Ikke alle brugere ønsker at deltage i denne slags undersøgelser. For nogle af disse grupper af befolkningen, der er svære at rekruttere, vejes deres data en smule op for at øge deres tyngde i det samlede billede, så den modsvarer deres tyngde ude i befolkningen.

Læs mere om de anvendte metoder i rapportering om mediernes udvikling i metodeafsnittet her.

8. Brug af data og resultater

Alle rettigheder til de anvendte data tilhører original-kilderne/dataleverandørerne.

Ved enhver brug af data skal originalkilden (f. eks. Gallup/Index Danmark (og base), Danmarks Statistik (og tabel), Dansk Oplagskontrol (Kontrollerede oplagstal) el. lign.) samt Kulturstyrelsen, Rapportering om mediernes udvikling 2014 oplyses.

Videresalg eller anden kommerciel udnyttelse/anvendelse af data er ikke tilladt i nogen form.

Accept af cookies

På Mediernes Udvikling bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra Mediernes Udvikling.

Accepter cookies