Internetbrug og enheder 2015

1. Introduktion

Kapitlet om internetbrug og enheder er struktureret på følgende måde:

  • Hovedresultater

  • Konklusion

  • Brug af enheder og funktioner

  • Internetbrug – udvalgte formål og tjenester

  • Metode

  • Brug af resultater

I det følgende ser vi nærmere på en række forhold og overordnede udviklingstendenser i forhold til brugen af internet og enheder. Fokus er på 2014 og udviklingen over tid. Hvor det er relevant ses på forholdene i relation til befolkningens køn, alder, uddannelse og region (geografi).

Med mindre andet er angivet, er tabeller og figurer baseret på data fra Danmarks Statistik og bearbejdet af Kulturstyrelsen.

Bemærk at universet for undersøgelserne ikke nødvendigvis er det samme for alle figurer og analyser. Som angivet for de enkelte figurer viser nogle andele af ”internetbrugere”, ”mobilbrugere”, ”befolkningen” m.v.

Bemærk endvidere, at aldersgrupper og aldersspænd kan variere i de forskellige figurer og tabeller. Hvor muligt anvendes aldersspændet 16-89 år. Typisk i tidsserier kan aldersspændet dog være 16-74 år for at kunne sammenligne med tidligere år.

Afsnittet omhandlende streaming bygger foruden data fra Danmarks Statistik på Konkurrence og Forbrugerstyrelsens rapport om streaming fra oktober 2014 udarbejdet af MEGAFON. Målgruppen for MEGAFON’s undersøgelse er personer i alderen 18 år eller derover.

Hovedresultater

    overskrift 1overskrift 2

3. Konklusion

I Danmark har 91 % af befolkningen mellem 16-89 år i 2014 adgang til internet i hjemmet. Alder har betydning for, hvor ofte internettet benyttes. 95 % af de 16-24-årige anvender dagligt internet, mens det gør sig gældende for 31 % af de ældre over 75 år. 41 % af de ældre mellem 75 og 89 år har aldrig brugt internet.    

Bærbar pc blev som den mest populære enhed brugt af 81 % af befolkningen til internetadgang i 2014. Smartphone blev brugt til internetadgang af 74 % 2014 mod kun 51 % i 2013. Mere end halvdelen af befolkningen benyttede sig i 2014 af tablet til internetadgang. Alder spiller en afgørende rolle for, hvilket udstyr danskerne benytter til internetadgang. Mobilen er dog på tværs af alder danskernes foretrukne enhed til internetadgang, når de er på farten.

Mobilen er populær i alle aldersgrupper, og ni ud af ti danskere har brugt en mobiltelefon eller smartphone i de seneste tre måneder. I 2014 var det hele 63 % af befolkningen, der gik på internettet via mobilen, hvilket er en stigning fra 21 % i 2010. I 2014 er der næsten ingen forskel på andelen af mænd og kvinder, der anvender internettet via mobil. Der er fra 2010 til 2014 sket en gradvis udviskning af forskellene mellem kønnene. I 2012 brugte 60 % af mobilbrugerne dagligt internet på mobilen. I 2014 er denne andel steget til 70 %. For de ældre over 75 år er der tale om en stigning fra 14 % til 31 % i samme periode.

De fleste mobilfunktioner og -tjenester anvendes i højere grad af den yngre del af befolkningen end af den ældre del af befolkningen. Der sker et fald i anvendelsen i takt med, at alderen stiger. I perioden 2010-2014 har stigningstakterne i anvendelsen dog været størst for den ældre del af befolkningen.  

68 % af befolkningen har i 2014 læst eller downloadet nyheder på internettet. Det drejer sig om 72 % mænd og 64 % kvinder. Mere end 70 % af de danske mobilbrugere har læst eller downloadet nyheder via mobil eller tablet i 2014. Variationen på tværs af aldersgrupper er lille for mobilbrugerne, og andelen overstiger i samtlige aldersgrupper mere end 60 %.  De ældre aldersgrupper har, når de først har taget mobilen og dens internetfunktion til sig, i næsten lige så høj grad som resten af befolkningen en interesse i at tilgå nyheder online via mobilen. Udviklingen fra 2012-2014 i forhold til anvendelsen af nyheder på internettet viser, at en række alders- og kønsspecifikke forskelle i stigende grad udjævnes.

62 % af den danske befolkning er i 2014 tilknyttet en social netværkstjeneste. Hos de 16-24-årige bruges sociale netværkstjenester af hele 94 %. 10 % af den danske befolkning over 75 år anvender sociale netværkstjenester, mens det gør sig gældende for 32 % af mobilbrugerne over 75 år.

45 % af danskerne har i 2014 streamet film, serier eller tv-programmer. Anvendelsen er faldende med alderen. 42 % af danskerne benytter sig imidlertid slet ikke af streaming. 61 % af de danske husstande, der bruger streamingtjenester, har i 2014 kun én enkelt streamingtjeneste, de betaler for i et fast abonnement. En ud af tre danskere med abonnement på en eller flere streamingtjenester bruger dagligt de streamingtjenester, de har abonnement på. Mere en halvdelen af streamingbrugerne svarer i 2014, at deres streamingforbrug er steget inden for det seneste år. I takt med at danskerne streamer mere, skærer nogle ned på den traditionelle tv-sening. 37 % af de adspurgte danskere, der benytter streamingtjenester, og som fortsat har et traditionelt tv-abonnement, har skåret ned på den traditionelle tv-sening, efter de er begyndt at streame. 62 % svarer, at de ser traditionelt tv i samme omfang, som før de begyndte at streame.

4. Adgang til internet og enheder

Hele 91 % af befolkningen har adgang til internet i hjemmet. Der er i 2014 stort set ingen forskel på andelen af mænd og kvinder med adgang til internet i hjemmet. I 2013 var der en forskel på mænd (93 %) og kvinder (89 %) på 4 procentpoint.

For en stor andel af befolkningen har mere end 94 % adgang til internet i hjemmet, og højest er andelen blandt de unge. Kun de to ældste aldersgrupper skiller sig ud. Af de 65-74-årige har 86 % adgang til internet i hjemmet, hvilket er en stigning på 4 procentpoint i forhold til 2013. Af de 75-89-årige gælder det 56 %, hvilket er en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2014.

Der er en direkte sammenhæng mellem uddannelsestype og adgangen til internet i hjemmet: jo højere uddannelse jo større udbredelse af internetadgang i hjemmet. 84 % af de adspurgte med en grundskoleuddannelse som sidst afsluttede uddannelse har adgang til internet i hjemmet, mens det gør sig gældende for 97 % af dem med en videregående uddannelse.

93 % af de adspurgte fra Region Hovedstaden har adgang til internet i hjemmet, mens det gør sig gældende for 89 % af de adspurgte i Region Syddanmark.

Figur 1 – Andel af den danske befolkning(16-89 år) (%) med adgang til internet i hjemmet. 2014:

Hvis vi ser på udviklingen over tid, fandt den største vækst i udbredelsen af adgang til internet i hjemmet sted i perioden 2008-2011, mens udbredelsen de seneste år har været relativt stabil dog med variationer de enkelte målgrupper imellem.

For at kunne sammenligne med tidligere år er aldersspændet for tidsserien nedenfor den danske befolkning i alderen 16-74 år, hvor universet for ovenstående figur er den danske befolkning i alderen 16-89 år. 93 % af befolkningen i alderen 16-74 år havde adgang til internettet i 2014.

Figur 2 – Andel af den danske befolkning (16-74 år) (%) med adgang til internet i hjemmet. 2008-2014:

Det mest populære it-udstyr brugt til internetadgang på tværs af alder er bærbar pc, der benyttes af 81 % af befolkningen mod 71 % i 2013. Smartphones bruges af 74 % af befolkningen til at opnå adgang til internettet, hvilket er en markant stigning fra 51 % i 2013.

Mere end halvdelen af befolkningen (55 %) anvender i 2014 tablets til adgang til internet, hvilket er en stigning fra 31 % i 2013. Med stigningen er 2014 året, hvor tablet for første gang overhaler stationær computer som enhed benyttet af befolkningen til internetadgang.

Stationær computer benyttes af ca. 44 % af befolkningen til internetadgang, hvilket er en lille stigning fra 41 % i 2013.

Figur 3 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der har brugt forskellige typer af it-udstyr til internetadgang i hjemmet. 2013-2014:

Alder har betydning for, hvilket udstyr der benyttes til internetadgang. Bærbar pc benyttes bredt på tværs af alder, dog i mindre omfang af de ældste aldersgrupper. Smartphone benyttes også bredt på tværs af alder til internetadgang, og på samme måde som ved bærbar pc er der tale om en nedadgående trappe, hvor brugen falder i takt med alderen – 91 % af de yngste danskere benytter smartphone til internetadgang, mens det gør sig gældende for 22 % af de 75-89-årige.

Brugerprofilen for smartphone er en smule yngre end for bærbar pc, idet der allerede for de 55-64-årige sker et markant fald i brugen af smartphone til internetadgang. Stationær computer benyttes primært af den midaldrende del af befolkningen og anvendelsen falder både for den yngre og ældre del af befolkningen. Tablets benyttes primært af de 35-44-årige (74 %) og de 45-54-årige (64 %), men benyttes dog af mere en halvdelen af hver af de yngre aldersgrupper. Kun 40 % af de 65-74-årige og 19 % af de 75-89-årige benytter tablet til internetadgang.

Figur 4 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der har brugt forskellige typer af it-udstyr til internetadgang i hjemmet - fordelt på alder. 2014:

Anvendelsen af de forskellige enheder til internetadgang er stort set ens på tværs af køn. Stationær computer skiller sig dog ud ved, at der er en forskel på 7 procentpoint mellem mænd (47 %) og kvinder (40 %).

Hvis vi ser på anvendelsen af de forskellige enheder til internetadgang uden for hjemmet (mobilt internetbrug) er det tydeligt, at mobil er danskernes foretrukne enhed til at opnå internetforbindelse, når de er på farten. 64 % anvender mobil til internetadgang uden for hjemmet, mens kun 34 % anvender bærbar computer og 22 % går på internettet via tablet.

Bærbar computer bruges kun af én ud af tre danskerne til at gå på internettet uden for hjemmet, mens enheden benyttes til internetadgang af 8 ud af 10 danskere i hjemmet. De 16-24-årige skiller sig ud, idet mere end halvdelen af denne aldersgruppe benytter sig af bærbar computer til internetadgang uden for hjemmet. Tre ud af fire personer i alderen 35-44 år benytter sig at tablet til internetadgang i hjemmet, mens det kun er tilfældet for én ud af tre i aldersgruppen uden for hjemmet.

Mobil spiller en helt central rolle for danskernes brug af internet, når de er uden for hjemmet. Mobil har som den eneste enhed en relativt ensartet høj anvendelse til internetadgang både i og uden for hjemmet.

Figur 5 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der har brugt forskellige typer af it-udstyr til at få mobil adgang til internettet udenfor hjem eller arbejdsplads i de sidste tre måneder - fordelt på alder. 2014:

Daglig brug af internettet har været støt stigende i befolkningen i de seneste år, og andelen af danskere, som aldrig bruger internettet, falder. I 2014 anvender 85 % af de 16-74-årige internet hver dag eller næsten hver dag, mens kun 3 % aldrig bruger internettet. Bemærk at aldersspændet i nedenstående figur er 16-74 år for at kunne sammenligne med tidligere år.  

Figur 6 – Andel af den danske befolkning (16-74 år) (%), der dagligt/aldrig anvender internet. 2005-2014:

For figuren for 2014 nedenfor kigger vi igen på aldersspændet 16-89 år. Alder er her en faktor, der har betydning for, hvor ofte internettet benyttes blandt de 16-89-årige danskere. 95 % af de 16-24-årige anvender dagligt internet, mens dette kun gør sig gældende for 31 % af de 75-89-årige. Det er de ældste, der bruger internet mindst, og 41 % af de ældre mellem 75 og 89 år har aldrig brugt internet. I 2013 var det til sammenligning 51 % af de 75-89-årige, der aldrig havde brugt internet. 65 % af de 66-74-årige bruger dagligt internet mod 57 % i 2013.

For de resterende aldersgrupper er andelen, der dagligt har brugt internet stort set uændret i forhold til i 2013, men for den ældre del af befolkningen er der sket en betydelig udvikling.  

Figur 7 – Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der dagligt/aldrig anvender internet - fordelt på alder. 2014:

I forhold til køn bruger 83 % mænd dagligt internettet, mens det gør sig gældende for 79 % kvinder.

Uddannelse er en afgørende faktor i forhold til, om internet benyttes ofte eller slet ikke. 92 % af befolkningen med en videregående uddannelse benytter dagligt internet, mens kun 1 % af denne gruppe aldrig har prøvet at bruge internet. Til sammenligning benytter kun 70 % af befolkningen med en grundskoleuddannelse som højeste gennemførte uddannelse internet dagligt, mens 11 % aldrig har prøvet at bruge internettet.

Figur 8 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der dagligt/aldrig anvender internet - fordelt på uddannelse. 2014:

4.1 Internethastigheder og mobilt dataforbrug

En helt afgørende forudsætning for udviklingen i medieforbruget med stigende udnyttelse af internettets mange muligheder er, at forbrugerne har den nødvendige internetkapacitet til at kunne bruge de stadigt mere ressourcekrævende internettjenester – også når de er på farten.

Som det fremgår af nedenfor, er der med enkelte undtagelser fra 1. halvår 2008 til 2. halvår 2014 sket en næsten konstant stigning i antallet af bredbåndsabonnementer fra samlet set 2.009.526 abonnementer i 1. halvår 2008 til 2.376.838 i 2. halvår 2014 – en stigning på 367.312 eller 18,3 % på 7 år. Man kan også se af figuren, at antallet af bredbåndsabonnementer med større og større downstreamkapacitet – helt op til 100 Mbit/s og derover – er i kraftig stigning.

Figur 9 - Internet: Bredbåndsabonnementer efter downstreamkapacitet - udvikling fra 2008 - 2014:

En indikator for, at medieforbruget i den grad er blevet mobilt, kan være datatrafikken på mobilt bredbånd. Og her går det stærkt. Der er, som det ses i figuren nedenfor, i øjeblikket en næsten eksponentiel udvikling i datatrafikken på mobilt bredbånd. Stigningerne i datatrafikken er med enkelte undtagelser blevet større og større fra det ene halvår til det næste. Udviklingen fra 1. halvår 2014 til 2. halvår 2014 er særligt markant med en stigning på godt 39 % i den mobile bredbåndstrafik.

Figur 10 - Datatrafik fordelt på mobil bredbåndstype (i 1.000 MB), 1. halvår 2008 - 2. halvår 2014:

Figur 11 - Stigning i datatrafik (MB) på mobilt bredbånd fra halvår til halvår: 1. halvår 2010-2. halvår 2014:

En væsentlig parameter i forhold til medieudviklingen er, om de stadigt højere internethastigheder rent faktisk er tilgængelige og dermed mulige at købe for alle.

I nedenstående tabel 1 fremgår dækningen for boliger og virksomheder med højhastighedbredbånd (100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload) i hele Danmark og de fem regioner. Generelt har 83 % af alle boliger og virksomheder i Danmark adgang til (dvs. teknisk mulighed for) mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Højest dækning har Region Syddanmark, med 87 % af alle boliger og virksomheder i forhold til 100 Mbit/s download og 74 % i forhold til 30 Mbit/s upload. Lavest er dækningen i Region Sjælland (henholdsvis 71 % og 50 %) og i Region Nordjylland (henholdsvis 77 % og 67 %). 95 % af alle boliger og virksomheder har adgang til fastnetbredbånd på mindst 10 Mbit/s download og 1 Mbit/s upload.

Tabel 1 - Dækningen med højhastighedsbredbånd (fastnet) i regioner for boliger og virksomheder. 2014:

4.2 Brug af enheder og funktioner

Ni ud af ti danskere har brugt en mobiltelefon eller smartphone i de seneste tre måneder. Der er stort set ingen forskel på andelen af mænd og kvinder, der har brugt en mobil, og der heller ikke er store forskelle på brugerandelen i de forskellige regioner.   

Mobilen er populær i alle aldersgrupper – også hos de ældre. Især for de 75-89-årige (67 %) er det dog en noget mindre andel, der har anvendt mobil eller smartphone inden for de seneste tre måneder, end i de yngste aldersgrupper, hvor andelen er mere end 95 %.

Figur 12 – Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der har brugt en mobiltelefon eller en smartphone i de seneste tre måneder – fordelt på alder. 2014:

Den stigende udbredelse af smartphones i de senere år har gjort, at mobilen i stigende grad bliver brugt til formål, der er afhængige af internetadgang eller til formål, hvor det tidligere var nødvendigt at anvende en computer.

For alle årene i perioden 2010 til 2014 har mere end 80 % af befolkningen i alderen 16-89 år anvendt SMS på deres mobil. SMS kan betegnes som en ”klassisk” funktion for mobilen, og udbredelsen er høj i befolkningen allerede fra starten af perioden. Efter at have toppet i 2012 ser andelen af befolkningen, der anvender SMS via mobilen, nu ikke længere ud til at være stigende, idet andelen er på 83 % i 2014.

Dette kan skyldes en fortsat øget udbredelse af MMS og internetafhængige besked-applikationer tilknyttet sociale netværkstjenester (f.eks. ”Facebook Messenger”, ”WhatsApp” m.fl.), der i deres funktionalitet i vid udstrækning overlapper med SMS.

Til trods for, at der i perioden er introduceret en række nye funktioner og tjenester, der knytter sig til mobilbrugen, er SMS stadig den mobilfunktion, der anvendes mest af befolkningen.

En lidt nyere funktion som at sende MMS anvendes i 2014 af 55 % af befolkningen, hvilket er en stigning fra 39 % i 2010.

Figur 13 – Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der inden for de seneste tre måneder har brugt forskellige mobilfunktioner- og tjenester. 2010-2014:

Siden 2010 er der sket en stor stigning i anvendelsen af mobil til internetadgang som en selvstændig funktion. Omkring 21 % af befolkningen anvendte mobil til dette formål i 2010, mens det gør sig gældende for 63 % af befolkningen i 2014. Med en den fortsatte stigning er det tydeligt, at udviklingen disse år med stor hast går mod et øget mobilt internetbrug. Internetadgang via mobil er den funktion næst efter SMS, der benyttes af den største andel af befolkningen.  

Den stigende mobile brug af internet kan blandt andet tillægges en rivende teknologisk udvikling på området i disse år. Avancerede smartphones og tablets får større og større udbredelse, og muligheden for hurtigt internet bliver kontinuerligt forbedret i takt med den øgede udbredelse af 4G netværk. Desuden er der i mediebranchen i disse år stort fokus på at udvikle applikationer, tjenester og services særligt målrettet smartphones, tablets og den mobile brug generelt. Andelen af befolkningen, der bruger applikationer på mobilen er steget i takt med anvendelsen af internet via mobilen. Fra 14 % i 2010 til 52 % i 2014.

Andelen af befolkningen, der har brugt mobilen til at gennemføre betalinger, f.eks. via sms eller applikationer, er steget fra 8 % i 2010 til 35 % i 2014. Fra 2013 til 2014 er der sket en stigning på hele 11 procentpoint. Den store stigning kan tænkes at skyldes en markant øget udbredelse af app-baserede betalingsløsninger med fokus på brugervenlighed (f.eks. apps som MobilePay, Swipp m.fl.). Anvendelsen af netbank via mobil er tilsvarende steget de seneste år og anvendes i 2014 af 33 % af danskerne.   

Køn spiller en rolle i forhold til brugen af mobilfunktioner. Applikationer, betaling (fx via sms), GPS og netbank anvendes af en større andel mænd end kvinder. MMS og SMS anvendes derimod af en næsten lige stor andel kvinder og mænd.  

Figur 14 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der inden for de seneste tre måneder har brugt forskellige mobilfunktioner- og tjenester - fordelt på køn. 2014:

I 2014 er der næsten ikke nogen forskel på andelen af mænd og kvinder, der anvender internettet via mobil. Der er gennem årene fra 2010 og frem sket en gradvis udviskning af forskellene mellem kønnene. Hvor de internetbaserede mobilfunktioner og tjenester i første omgang vandt indpas hos de yngre mænd, benyttes disse funktioner og tjenester nu også i høj grad af kvinder og den ældre del af befolkningen.  

Figur 15 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der inden for de seneste tre måneder har brugt internet via mobilen - fordelt på køn. 2010-2014:

Som vi så ovenfor i figur 12 er mobilen populær i alle aldersgrupper, men der er stor forskel i anvendelsen af de enkelte mobilfunktioner.

For de udvalgte mobilfunktioner gælder, at der i høj grad er sammenhæng mellem alder og brug. SMS er den mobilfunktion, der i forhold til alder har den mest ensartede brug. De 16-24-årige, 25-34-årige, 35-44-årige og de 45-54-årige har alle en anvendelse på 88 % eller derover. Herefter falder anvendelsen med alderen, og kun 35 % af de ældre over 75 år anvender SMS.  

For de øvrige mobilfunktioner er det karakteristisk, at særligt de 16-24-årige og de 25-34-årige har den klart største anvendelse, mens de 35-44-årige følger efter med en noget mindre, men dog relativt høj anvendelse. Herefter sker et markant fald i anvendelsen i takt med, at alderen stiger. De to yngste aldersgruppers anvendelse af internet på mobil ligger på omkring 90 %, mens andelen er 27 % for de 65-74-årige og kun 6 % for befolkningen på 75 år eller derover.

Figur 16 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der inden for de seneste tre måneder har brugt forskellige mobilfunktioner- og tjenester - fordelt på alder. 2014:

Andelen af unge, der anvender internettet via mobil, har kun i begrænset omfang ændret sig i forhold til 2013. Til gengæld er der sket en markant udvikling fra 2013 til 2014 for de ældre aldersgrupper, hvor væksten stiger i takt med alderen.

Tabel 2 – Udviklingen i andelen af den danske befolkning (16-89 år) (%), der inden for de seneste tre måneder har brugt internet via mobilen - fordelt på alder. 2013-2014. Indeks 100 = 2013:

Anvendelsen af de forskellige mobilfunktioner hænger også sammen med uddannelsestype. Den laveste andel af brugere af de forskellige mobilfunktioner finder vi blandt danskere med en grundskoleuddannelse, mens vi finder den højeste andel blandt den del af befolkningen, der har en videregående uddannelse som højest gennemførte uddannelse.

Figur 17 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der inden for de seneste tre måneder har brugt forskellige mobilfunktioner- og tjenester - fordelt på uddannelse. 2014:

I forhold til en opdeling af befolkningen på regioner er den mest iøjnefaldende tendens, at brugen af samtlige mobilfunktioner generelt er højest i Region Hovedstaden efterfulgt af Region Midtjylland.

Befolkningen i regionerne med landets to største byer lader til at have en højere brug af mobilfunktionerne end tilfældet er for brugere fra landets andre regioner. Det kan tænkes at alder her spiller en rolle som bagvedliggende variabel.

Figur 18 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der inden for de seneste tre måneder har brugt forskellige mobilfunktioner- og tjenester - fordelt på region. 2014:

4.3 Dagligt brug af internet på mobilen

70 % af mobilbrugerne går dagligt på nettet via mobilen i 2014, hvilket er en stigning fra 60 % i 2012. Andelen er faldende med alderen, og mens det er 87 % af de 16-24-årige, som dagligt bruger mobilen til internetadgang, er det 40 % af 65-74-årige og 31 % af de ældre over 75 år.

Figur 19 – Andel af danske mobilbrugere (16-89 år) (%), der dagligt eller næsten dagligt går på internettet via en mobiltelefon, tablet eller iPad uden for hjem eller arbejdsplads – fordelt på alder. 2012-2014:

I Region Hovedstaden går 75 % af mobilbrugerne dagligt på internettet via mobilen, hvilket er lidt flere end i de øvrige regioner. I Region Midtjylland gælder det 68 % af mobilbrugerne, mens det kun gælder 63 % i Region Syddanmark.  

Figur 20 - Andel af danske mobilbrugere (16-89 år) (%), der dagligt eller næsten dagligt går på internettet via en mobiltelefon, tablet eller iPad uden for hjem eller arbejdsplads - fordelt på region. 2014:

5. Internetbrug - udvalgte formål og tjenester

I dette afsnit ser vi på brugen af internet i forhold til en række udvalgte formål og tjenester som nyheder, sociale netværkstjenester, streamingtjenester m.v. Det undersøges blandt andet om det har betydning for brugen, når disse tjenester tilgås via mobile enheder.

Internettet kan bruges til mange forskellige formål, og internetbrugerne har forskellige opfattelser af, hvilke muligheder de vurderer som havende størst betydning for dem selv.

62 % af internetbrugerne vurderer, at det er af stor betydning at kunne få adgang til information og viden, og der er ingen signifikant forskel mellem mænd og kvinder.

39 % af internetbrugerne vurderer, at det er af stor betydning at kunne få adgang til underholdning, mens 41 % mænd er enige i dette, er det kun tilfældet for 36 % kvinder.

58 % af internetbrugerne vurderer, at det har stor betydning, at kunne bruge internettet til at holde kontakt med dem de kender. 52 % mænd vurderer ligeledes dette, mens 63 % af kvinderne er af denne opfattelse.  

I forhold til alder er der for de 16-54-årige en relativt ensartet opfattelse af, at muligheden for at ”få adgang til information og viden” har stor betydning. Størst er andelen blandt de 25-34-årige (68 %), og for de 16-24-årige, 35-44-årige og 45-54-årige er andelen også høj med over 60 %. Herefter falder andelen støt med alderen til en andel på 39 % af de ældre på 75 eller derover.

Der tegner sig et markant anderledes billede, når vi ser på, hvilke aldersgrupper der vurderer muligheden for at ”få adgang til underholdning” som værende af stor betydning.. En stor andel i de yngste aldersgrupper (69 % af de 16-24-årige) vurderer, at det er af stor betydning, mens dette kun gør sig gældende for en lille andel i de ældste aldersgrupper (8 % af de 75-89-årige).

Med undtagelse af de 75-89-årige vurderer over halvdelen af internetbrugere i alle aldersgrupper, at muligheden for at kunne ”holde kontakt med dem de kender” via internettet er af stor betydning. Den yngre del af internetbrugerne skiller sig ud, idet andelen i disse aldersgrupper er markant højere end andelen i de ældre aldersgrupper.       

Figur 21 - Andel af danske internetbrugere (16-89 år) (%), der vurderer forskellige muligheder på internettet som havende stor betydning for dem selv - fordelt på alder. 2014:

Måske ikke overraskende vurderer en høj andel (78 %) af internetbrugere med en videregående uddannelse, at muligheden for at få adgang til information og viden via internettet er af stor betydning. Dette gør sig gældende for 63 % af brugerne med en ungdomsuddannelse og kun for 49 % af brugerne med en grundskoleuddannelse som højeste gennemførte uddannelse. Mere ensartet på tværs af uddannelsestype er vurderingen af vigtigheden af muligheden for henholdsvis at ”få adgang til underholdning” og ”holde kontakt til dem jeg kender”.

Figur 22 - Andel af danske internetbrugere (16-89 år) (%), der vurderer forskellige muligheder på internettet som havende stor betydning for dem selv - fordelt på uddannelse. 2014:

5.1 Nyheder på internettet

Vi vil nu se på befolkningens brug af forskellige typer internettjenester. I første omgang ser vi på befolkningens brug af nyheder på internettet.

68 % af befolkningen har i de seneste tre måneder læst eller downloadet nyheder på internettet. Det drejer sig om 72 % af alle mænd og 64 % af alle kvinder.

83 % af befolkningen med en videregående uddannelse har læst eller downloadet nyheder på internettet, mens det er tilfældet for 72 % af befolkningen med en ungdomsuddannelse og 53 % af befolkningen med en grundskoleuddannelse som den højest gennemførte uddannelse.

74 % af befolkningen i Region Hovedstaden har læst eller downloadet nyheder, hvilket er den største andel for nogen region. Andelen er med 63 % lavest i Region Syddanmark.

Andelen varierer med alderen, og de 25-34-årige er den gruppe, der i størst grad benytter sig af denne mulighed, men også for de 16-24-årige, 35-44-årige og 45-54-årige er andelen høj, idet omkring 3 ud af 4 i disse aldersgrupper har læst eller downloadet nyheder på internettet. De 75-89-årige er den gruppe, der mindst omfang benytter den mulighed med en andel på 29 %.   

Figur 23 – Andel af danskere (16-89 år) (%), der har brugt internettet til at læse eller downloade nyheder - fordelt på alder. 2014:

Hvis vi ser på den del af befolkningen, der kan betegnes som internetbrugere (har brugt internettet inden for de seneste 3 måneder), er andelen højere. Andelen af de danske internetbrugere som læser eller downloader nyheder på nettet ligger i 2014 på 73 %.

Andelen varierer med alderen, hvor det især er de 16-54-årige internetbrugere, som benytter sig af denne mulighed. Der er også forskel mellem mænd og kvinder, da 77 % af de mandlige internetbrugere har læst nyheder online, mens det gælder 70 % af de kvindelige internetbrugere. Forskellen mellem mænd og kvinder er på 12 procentpoint blandt de 35-44-årige og størst for de ældre over 75 år, hvor forskellen er på 17 procentpoint.  

Figur 24 - Andel af danskere internetbrugere (16-89 år) (%), der har brugt internettet til at læse eller downloade nyheder - fordelt på alder og køn. 2014:

Hvis vi alene ser på mobilbrugerne (har brugt mobil inden for de seneste 3 måneder), har mere end 70 % af de danske mobilbrugere læst eller downloadet nyheder via mobil eller tablet i 2014. Variationen på tværs af aldersgrupper er lille for mobilbrugerne, og andelen overstiger i samtlige aldersgrupper mere end 60 %. Variationen aldersgrupperne imellem er således markant mindre, når vi kun ser på mobilbrugerne frem for den samlede befolkning. Dette viser, at de ældre aldersgrupper, når de først har taget mobilen og dens internetfunktion til sig, i næsten lige så høj grad som resten af befolkningen er interesserede i at tilgå nyheder online via mobilen.

Figur 25 - Andel af danske mobilbrugere (16-89 år) (%), der har brugt internet via mobil, tablet eller iPad inden for de seneste tre måneder til at læse eller downloade nyheder på internettet - fordelt på alder. 2014:

Andelen af både mænd og kvinder, der har læst eller downloadet nyheder via mobil er steget i perioden 2012-2014.

Figur 26 - Andel af danske mobilbrugere (16-89 år) (%), der har brugt internet via mobil, tablet eller iPad inden for de seneste tre måneder til at læse eller downloade nyheder på internettet - fordelt på køn. 2012-2014:

Der er forskelle på de forskellige aldersgruppers brug af mobilen til at læse eller downloade nyheder på internettet, men når vi ser på udviklingen over tid fra 2012 til 2014 er det tydeligt, at en række alders- og kønsspecifikke forskelle i stigende grad udjævnes.

For den yngre del af mobilbrugerne, de 16-24-årige og de 25-34-åriger, er der sket en stigning på mellem 7 og 12 procentpoint fra 2013 til 2014. For mobilbrugere i alderen 35-44 år og 55-64 år er der tale om en kontinuerlig stigning i perioden 2012 til 2014 med en stigning på mellem 6-11 procentpoint.

For de 45-54-årige, 55-64-årige og 75-89-årige er der imidlertid i samme periode sket en stigning på henholdsvis 14, 33 og 45 procentpoint. For de ældre aldersgrupper er der tale om markante stigninger, hvor tendensen er, at jo ældre aldersgruppe, jo større er stigningen i forhold til at læse nyheder på mobilen.

Figur 27 - Andel af danske mobilbrugere (16-89 år) (%), der har brugt internet via mobil, tablet eller iPad inden for de seneste tre måneder til at læse eller downloade nyheder på internettet - fordelt på alder. 2012-2014:

5.2 Sociale netværkstjenester

Der er markante forskelle i aldersgruppernes brug af internettet i forhold til brugen af de forskellige sociale netværkstjenester. Tendensen er dog også her, at der de seneste år i stigende grad er sket en udjævning af de køns- og aldersspecifikke forskelle. De sociale netværkstjenester er populære, og 62 % af den danske befolkning er i 2014 tilknyttet en social netværkstjeneste.

De sociale netværkstjenester er mest populære hos de yngste internetbrugere, hvor andelen af de 16-24-årige, der benytter sociale netværkstjenester er 94 %. Der er tale om en nedadgående trappe, hvor brugen af sociale netværkstjenester falder med alderen, og til sammenligning anvender kun 10 % af de 75-89-årige sociale netværkstjenester.

Figur 28 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der har brugt internettet til sociale netværkstjenester - fordelt på alder. 2014:

Hvis vi ser på mobilbrugerne (det vil sige dem, der har brugt mobil inden for de seneste 3 måneder), er det tydeligt, at der er en større andel af mobilbrugere (74 %) end andel af befolkningen (62 %), der anvender sociale netværkstjenester. For samtlige aldersgrupper er andelen større, og særligt for de 65-74-årige og 75-89-årige har det betydning, om man er mobilbruger eller ej. 10 % af befolkningen mellem 75-89 år anvender sociale netværkstjenester, mens det er tilfældet for 32 % af mobilbrugerne mellem 75-89 år.   

Figur 29 - Andel af danske mobilbrugere (16-89 år) (%), der har brugt internet via mobil, tablet eller iPad inden for de seneste tre måneder til brug af sociale netværkstjenester - fordelt på alder. 2014:

Blandt mobilbrugerne er det 79 % af brugerne med en grundskoleuddannelse, der har brugt sociale netværkstjenester via mobilen, mens det er 71 % af mobilbrugere med en videregående uddannelse.

Figur 30 - Andel af danske mobilbrugere (16-89 år) (%), der har brugt internet via mobil, tablet eller iPad inden for de seneste tre måneder til brug af sociale netværkstjenester - fordelt på uddannelse. 2014:

Mere end 74 % af mobilbrugerne i alderen 16-89 år gør brug af sociale netværkstjenester som f.eks. Facebook eller Twitter på mobilen. Fra 2012 til 2014 er der sket relativt store ændringer i andelen af mobilbrugere, der gør brug af disse tjenester på mobilen, hvilket vi også ser, hvis vi ser på andelen opdelt på køn. Dog er billedet for hele perioden 2012 til 2014, at kvinder generelt benytter sig i større omfang af disse tjenester end mænd. Omkring 77 % af de kvindelige mobilbrugere benyttede sig i 2014 af disse tjenester på mobilen, mens det tilsvarende tal for mandlige mobilbrugere var 70 %.

Figur 31 – Andel af danske mobilbrugere (16-89 år) (%), der har brugt internet via mobil, tablet eller iPad inden for de seneste tre måneder til brug af sociale netværkstjenester - fordelt på køn. 2012-2014:

Der er en klar sammenhæng mellem alder og brugen af sociale netværkstjenester via mobilen, idet de unge mobilbrugere i langt højere grad anvender sociale netværkstjenester end de ældre mobilbrugere. For de unge mobilbrugere i alderen 16-24 år drejer det sig i 2014 om cirka 92 %, mens det for mobilbrugere i alderen 75-89 år er 32 %.

De yngste aldersgrupper har i perioden 2012 til 2014 oplevet en vækst på 5 procentpoint i forhold til brugen af sociale netværkstjenester via mobil. For de 65-74-årige er andelen imidlertid næsten 8 gange større i 2014 end i 2012, og for de ældre over 75 år er der ligeledes tale om stor vækst i andelen i samme periode.  

Figur 32 – Andel af danske mobilbrugere (16-89 år) (%), der har brugt internet via mobil, tablet eller iPad inden for de seneste tre måneder til brug af sociale netværkstjenester - fordelt på alder. 2012-2014:

5.2.1 Tilknytning til specifikke sociale netværkstjenester

Vi vil nu se nærmere på brugerfordelingen for en række udvalgte sociale netværkstjenester.

Facebook er på tværs af alder og køn den klart mest populære sociale netværkstjeneste i den danske befolkning.

I forhold til den danske befolkning er der en overvægt af kvindelige bruger på Facebook og Instagram, mens der er en lille overvægt af mænd på Twitter.

Tabel 3 – Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%) tilknyttet forskellige sociale netværkstjenester – fordelt på køn. 2014:

Alder er afgørende for brugen af de udvalgte sociale netværkstjenester. 93 % af de 16-24-årige har svaret, at de er tilknyttet Facebook. Andelen er også høj for mange af de andre aldersgrupper, men falder dog med alderen. Instagram og Twitter er særligt populær blandt de 16-24-årige (45 %) og 25-34-årige (29 %).

Tabel 4 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%) tilknyttet forskellige sociale netværkstjenester – fordelt på alder. 2014:

Facebook har en lidt større udbredelse blandt den del af befolkningen, der har en videregående uddannelse (63 %), mens Instagram har en lidt større udbredelse blandt personer med en ungdomsuddannelse (17 %). Ellers er der ikke den store forskel i udbredelse af de forskellige tjenester på tværs af uddannelsesgrupper.

Tabel 5 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%) tilknyttet forskellige sociale netværkstjenester – fordelt på uddannelse. 2014:

5.3 Streaming

Andelen af danskere mellem 16 og 89 år, som har streamet film, serier eller tv-programmer, ligger i 2014 på 45 %, mens 43 % har streamet musik. Andelen er faldende med alderen, således at otte ud af ti 16-24-årige har brugt streamingtjenester til at se film eller lytte til musik. Blandt de 75-89-årige er det kun 6 %, som har brugt streamingtjenesterne inden for de seneste tre måneder.

Figur 33 – Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der har streamet musik, film, serier eller tv-programmer i de seneste tre måneder - fordelt på alder. 2014:

Omkring en tredjedel af de 16-24-årige og de 25-34 årige streamer film, serier eller tv hver dag eller næsten hver dag eller mindst en gang om ugen. Dog er der store forskelle i streaming-vaner blandt de forskellige aldersgrupper. 14 % af de 35-44-årige streamer hver dag eller næsten hver dag. Til gengæld streamer 23 % af de 35-44-årige mindre end én gang om ugen, og 18 % streamer mindst en gang om ugen.

Figur 34 - Hvor ofte streamer du film, serier eller tv-programmer? Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%) - fordelt på alder. 2014:

En lidt større andel mænd end kvinder streamer film, serier eller tv mindst en gang om ugen. En større andel mænd (14 %) end kvinder (10 %) gør også brug af streamingtjenester hver dag eller næsten hver dag.

Figur 35 - Hvor ofte streamer du film, serier eller tv-programmer? Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%) - fordelt på køn. 2014:

Region Hovedstaden skiller sig ud ved, at en lidt større andel af befolkningen (15 %) end i de andre regioner streamer film, serier eller tv hver dag eller næsten hver dag.

Figur 36 - Hvor ofte streamer du film, serier eller tv-programmer? Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%) - fordelt på region. 2014:

En undersøgelse gennemført af Megafon for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2014 viser, at 57 % af befolkningen benytter sig af gratis- og betalings-streamingtjenester som supplement eller alternativ til den traditionelle tv-sening. Begrebet streaming dækker i denne undersøgelse over streaming af film og tv i en eller anden form, enten gratis, via abonnement, som video on demand eller pay-per-view. 

Gratis streaming, herunder public service-virksomhedernes streamingtjenester, og abonnementsbaserede streamingtjenester er de to mest populære former for streamingtjenester, idet de hver benyttes af næsen hver tredje dansker.  42 % af danskerne benytter sig slet ikke af streaming.

Figur 37 - Streamer du eller andre i din husstand film og tv på din computer, tablet, mobiltelefon eller Smart-TV. Andel af den danske befolkning (18 år+) (%). 2014:

Kvinder (34 %) anvender i lidt højere grad abonnementsbaserede streamingtjenester end mænd (29 %), mens resten af streamingtjenesterne anvendes i stort set lige høj grad af kønnene. 45 % mænd bruger slet ikke streamingtjenester, mens det gælder 39 % af kvinderne.

Brugen af streamingtjenester hænger i høj grad sammen med brugernes alder. Kun hver tiende af de 18-29-årige benytter sig ikke af streaming i en eller anden udstrækning, mens det gælder næsten otte ud af ti af de ældre over 70 år.

De abonnementsbaserede streamingtjenester benyttes i langt højere grad af den yngre del af befolkningen end den ældre del af befolkningen, og særligt stor forskel er der på, om brugerne tilhører den del af befolkningen, der er under eller over 50 år.

De gratis streamingtjenester, der ikke kræver abonnement eller brugerkonti, benyttes også i højere grad af den yngre del af befolkningen. Særligt de 18-29-årige skiller sig ud, idet hele 61 % benytter sig af gratis streamingtjenester, hvilket en markant større andel end i nogen anden aldersgruppe.

Streaming via mobilabonnement eller tv-pakker samt pay-per-view benyttes af en mindre, men mere ensartet andel af befolkning på tværs af alder. De 30-39-årige og de 40-49-årige er dog de aldersgrupper, hvor udbredelsen af disse tjenester er størst.  

Figur 38 - Streamer du eller andre i din husstand film og tv på din computer, tablet, mobiltelefon eller Smart-TV. Andel af den danske befolkning (18 år+) (%) - fordelt på alder. 2014:

Foreløbig har de fleste danske husstande, der bruger streamingtjenester, blot én enkelt streamingtjeneste, de betaler for i et fast abonnement (Det kan f.eks. være HBO, Netflix, Viaplay eller gennem et mobilselskab f.eks. Telmore Play). 61 % af dem, der streamer, betaler for blot én tjeneste, mens 25 % betaler for to til tre tjenester.

En ud af tre af danskere med abonnement på en eller flere streamingtjenester bruger dagligt de streamingtjenester, de har abonnement på. Mere end 60 % af de 18-29-årige og de 30-39-årige abonnenter benytter dagligt eller næsten dagligt deres streamingabonnement.     

Figur 39 - Hvor ofte bruger I streamingtjenesterne, I abonnerer på? Andel af danske streamingabonnenter (18 år+) (%) - fordelt på alder. 2014:

Undersøgelsen viser, at næsten fire ud af fem streamingbrugere er meget tilfredse eller tilfredse med udvalget af film og tv-serier på den betalte streamingtjeneste, de bruger mest.

Det tilsvarende gør sig gældende for næsten tre ud af fire streamingbrugere i forhold til udvalget af film og tv-serier på den gratis streamingtjeneste, de bruger mest.

Der abonneres dog også på tjenester, der ikke lever op til forventningerne. 44 % har overvejet at opsige et eller flere af deres streamingabonnementer, men kun 28 % har rent faktisk gjort det.

Godt halvdelen af de adspurgte streamingbrugere i undersøgelsen svarer, at deres streamingforbrug er steget inden for det seneste år, mens kun 7 % svarer, at deres forbrug af streaming af film og tv er faldet. For 40 % af streamingbrugerne er der hverken sket et fald eller en stigning i perioden.

Figur 40 - Streaming: Er jeres forbrug af streaming af film og tv faldet eller steget inden for det seneste år. Andel af danske streamingbrugere (18 år+) (%). 2014:

I takt med at danskerne streamer mere, skærer nogle ned på den traditionelle tv-sening. 37 % af de adspurgte danskere, der benytter streamingtjenester, og som fortsat har et traditionelt tv-abonnement, har skåret ned på den traditionelle tv-sening, efter de er begyndt at streame. 62 % svarer, at de ser traditionelt tv i samme omfang, som før de begyndte at streame. Der er dog forskel på aldersgrupperne.  Mere end halvdelen af de 18-29-årige (54 %) svarer, at de ser mindre traditionelt tv, efter de er begyndt at streame.  Vi ved dog ikke fra undersøgelsen, hvor meget der er skåret ned i den traditionelle tv-sening.

Alligevel er det kun få, der er gået så langt som til enten at opsige eller beskære deres tv-pakke. Lidt over en tredjedel har overvejet det, mens 13 % reelt har skiftet til en billigere tv-pakke, og 4 % har helt opsagt den. For mange brugere er streaming derfor et supplement til de traditionelle tv-pakker.

Det kan virke oplagt at kæde faldet i den traditionelle tv-sening sammen med den øgede udbredelse af de nye streamingtjenester, som et alternativ til danskernes almindelige tv-sening. Der bruges imidlertid forskellige metoder til målingen af befolkningens adfærd og tidsforbrug i forhold til streaming og traditionelt tv, hvorfor dette ikke direkte kan dokumenteres. Men sikkert er det, at nye muligheder for at se film og tv via internettet fortsætter med at skyde frem, og at valgfriheden på tv-området set fra brugerens perspektiv fortsætter med at stige. 

6. Metode

Hoveddatakilden til afsnittet om Internetbrug og enheder er særkørsler fra Danmarks Statistik vedrørende It-anvendelse i befolkningen. Desuden anvendes data vedrørende streaming fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsens rapport om streaming fra oktober 2014 udarbejdet af MEGAFON.

6.1    Danmarks Statistik

På Danmarks Statistiks hjemmeside findes de generelle metodepapirer for Danmarks Statistiks behandling af data: http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode.aspx

6.1.1    It-anvendelse i befolkningen

Tabellerne er kørt på forskellige datagrundlag, f.eks. ”befolkningen i alderen 16-89 år”, ”internetbrugere” eller ”mobilbrugere” m.v.

Undersøgelserne om it-anvendelse i befolkningens og efterfølgende særkørsler er baseret på besvarelser fra følgende antal respondenter mellem 16 og 89 år med bopæl i Danmark i de enkelte år.

Tabel 6 - Antal respondenter It-anvendelse i befolkningen 2009-2014:

Dataindsamlingen er for 2014 foretaget i marts-maj ved hjælp af telefoninterviews eller web-skema blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved tilfældig udvælgelse fra Det Centrale Personregister (CPR). Undersøgelsens population er befolkningen i alderen 16-89 år i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne), således som den er opgjort i CPR. Personer uden registreret bopæl i CPR indgår ikke i undersøgelsen.

Efter indsamling af data grupperes stikprøven efter køn, alder, civilstand, familiesammensætning og bruttoindkomst. Inden for hver gruppe opregnes ved at gange med en personvægt. Personvægten udregnes ved at se på forholdet mellem det samlede antal personer i CPR og antallet af respondenter i gruppen. Denne vægt bliver så justeret op og ned alt efter sammensætningen i opregningspopulation med et regressionsestimat. Anvendelsen af denne metode korrigerer delvist for skævt bortfald i stikprøven. Hermed sikres repræsentativitet i tallene, og der tages bl.a. højde for forskelle i antallet af besvarelser fra de enkelte grupper.

Undersøgelsens resultater er opregnede, dvs. vægtet ud fra baggrundsvariable svarende til en 100 % dækning af de undersøgte befolkningsgrupper.  

På Danmarks Statistiks hjemmeside findes en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder vedrørende It-anvendelse i befolkningen: www.dst.dk/varedeklaration/88078

Undersøgelserne samt tidligere års resultater er tilgængelige på: www.dst.dk/it

Der kan læses mere om de anvendte metoder i rapportering om mediernes udvikling i metodeafsnittet på hjemmesiden.

6.2    MEGAFON

Undersøgelsen er gennemført med medlemmer af MEGAFON-panelet som en ren internetundersøgelse.

Denne metode sikrer en meget stor spredning inden for målgruppen, samtidig med at undersøgelsen kan gennemføres inden for relativt begrænsede tidsmæssige og økonomiske rammet. En ren internetundersøgelser er desuden valgt, fordi det giver mulighed for at gennemføre interview med et større antal respondenter inden for de givne økonomiske rammer, end en undersøgelse baseret på telefoninterview eller personlige interview.

Inden undersøgelsens igangsættelse er der foretaget en foranalyse med 5 interview til brug for kontrol af spørgeskema og metode.

Internetundersøgelsen blev gennemført planmæssigt i perioden 1. til 9. oktober 2014.

Målgruppen for undersøgelsen er personer i alderen 18 år eller derover.

Respondenterne i undersøgelsen er kontaktet via e-mail ved undersøgelsens start.

Til undersøgelsen blev anvendt en bruttostikprøve på 5.100 e-mails.

2.573 brugbare interview er gennemført.

Der er foretaget vægtning af svarmaterialet for at gøre materialet så repræsentativt som muligt i forhold til den samlede population.

Undersøgelsen kan findes her: http://www.kfst.dk/Indhold-KFST/Nyheder/Pressemeddelelser/2014/~/media/BA7CFDA4E792470CA7AB9D3BA80422EE.ashx

7. Brug af data og resultater

Alle rettigheder til de anvendte data tilhører original-kilderne/dataleverandørerne.

Ved enhver brug af data skal originalkilden (f. eks. Gallup/Index Danmark (og base), Danmarks Statistik (og tabel), Dansk Oplagskontrol (Kontrollerede oplagstal) el. lign.) samt Kulturstyrelsen, Rapportering om mediernes udvikling 2015 oplyses. Videresalg eller anden kommerciel udnyttelse/anvendelse af data er ikke tilladt i nogen form.

Accept af cookies

På Mediernes Udvikling bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra Mediernes Udvikling.

Accepter cookies