Internetbrug og enheder 2019

Introduktion

Kapitlet "Internetbrug og Enheder" er struktureret på følgende måde:

  • Hovedresultater
  • Konklusion
  • Adgang til internettet
  • Besiddelse og brug af enheder
  • Formål med internetbrug (inklusive brug af sociale medier)
  • Holdning til moderne teknologi og internettet 
  • Metode
  • Brug af data og resultater

I det følgende ser vi nærmere på en række forhold og overordnede udviklingstendenser i forhold til brugen af internet og enheder. Kapitlets fokus er på 2018 samt udviklingen over tid. Hvor det er relevant ses på forholdene i relation til hovedsageligt befolkningens alder men også familietype eller husstandsindkomst.

Tabeller og figurer er som udgangspunkt baseret på data fra Kantar Gallup, Energistyrelsen eller Danmarks Statistik og bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Oprindelsen af data vil fremgå af kildehenvisningen på den enkelte figur og tabel.

Bemærk, at universet for tabeller, figurer og analyser skifter i løbet af rapporten. Universet, der f.eks. kan være ”Den danske befolkning”, ”Internetbrugere” el.lign., vil fremgå af de respektive tabeller og figurer. 

Bemærk endvidere, at aldersgrupper og aldersspænd kan variere i de forskellige figurer og tabeller. Aldersspændet kan f.eks. være 12 år og derover eller 16-89 år afhængigt af de data, der har været tilgængelige – også på tværs af perioder/i tidsserier.

Hovedresultater og konklusion

I kapitlet om Internetbrug og enheder beskriver Rapportering om mediernes udvikling i Danmark 2019 helt overordnet emner, der kan kategoriseres under de tre hovedtemaer:

  • Infrastruktur: Er det muligt at få adgang til internettet med rimelige internethastigheder, og har danskerne anskaffet sig internetadgang?
  • ”Befordringsmidler”: Hvilke apparater besidder danskerne, som kan bruges til mediebrug og internetadgang, og på hvilke måder går danskerne på internettet – både i hjemmet og uden for hjemmet og arbejdspladsen?
  • Brug: Hvad bruger danske internetbrugere internettet til, og hvad er danskernes holdning til ny teknologi, computere og kommunikation med det offentlige via internettet?

Dette kan sammenfattes i nedenstående figur, der viser hvilke afsnit af kapitlet, der hører til under hvert af de tre temaer. 

Som borger har man som udgangspunkt selv ansvar for henholdsvis at skaffe sig adgang til internettet (infrastruktur), selv at anskaffe sig enheder, man kan gå på internettet med (befordringsmidler), og man er selv ansvarlig for, hvad man vil anvende internettet til (brug). Det kræver dog, at der er internetdækning, og det er umiddelbart et samfunds- og virksomheds-”ansvar” at sørge for dette (infrastruktur).

Kapitlets struktur

Der er på visse områder ganske store forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper i forhold til disse tre hovedtemaer – det være sig mellem forskellige aldersgrupper, geografiske områder, køn, uddannelsesgrupper, husstandsstørrelse eller lignende. Det er dog også forskelle, der på visse områder mindskes over tid – så det, der ind imellem betegnes ”The digital divide”, ikke er så udtalt, som det måske tidligere har været.

LÆSNING AF FIGURER

Tallene i grafikkerne er opgjort i andele i procent (%) af målgruppen/universet, der er angivet under figurerne.


Bredbåndsdækningen i Danmark er høj. Fremgangen for det ultrahurtige bredbånd er markant – men med regionale forskelle

Bredbåndsdækning i Danmark for boliger 2014 og 2018

Bredbåndsdækningen i Danmark er i 2018 høj for alle hastighedstyperne

Kilde: Energistyrelsen, Telestatistik 1. halvår 2018. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen, Dækning i Danmark.

  • For internethastigheder (downloadhastigheder) op til og med 100 Mbit/s er der i 2018 en dækning på mindst 93 %. For de lavere hastigheder nærmer dækningen sig 100 %.
  • For det ultrahurtige bredbånd (500 og 1.000 Mbit/s) har der været stor vækst i udbredelsen fra 2014 til 2018, hvor dækningen nu er knap 75 %.

For samtlige internethastigheder er dækningen lavest i Region Sjælland. Forskellen mellem Region Sjælland og de øvrige regioner bliver mere og mere udtalte, jo højere internethastigheder, man ser på. For 1.000 Mbit/s er dækningen i region Sjælland 57 % og Hovedstaden 79 %.

Næsten alle danskere har efterhånden internetadgang i hjemmet. De seneste års fortsatte stigning skyldes især fremgang hos de ældste

Andel af danskerne, der har internetadgang i hjemmet

I 2018 har langt størstedelen adgang til internettet i hjemmet

Kilde: Index Danmark/Gallup - Helårsbase 2010 og 2018. Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og ældre med adgang til internettet. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • Fra 2010 til 2018 er andelen af danskere (12 år og ældre), der har adgang til internet i hjemmet, steget fra 91 % til 98 %.
  • For de yngste har dækningen i hele perioden været ca. 100 %. 
  • Hos de ældste har væksten været stor: 98 % af de 55-70-årige og 89 % af aldersgruppen 71 år og ældre har i 2018 internet i hjemmet (89 % og 58 % i 2010).

Fremgangen i adgangen til internettet i hjemmet har også fundet sted hos de lavere indkomstgrupper, der dog fortsat ligger en smule efter de højeste indkomstgrupper

Andel af den danske befolkning der har adgang til internettet i udvalgte husstandsindkomst-intervaller

Også blandt husstande med lavere indkomst er der en høj adgang til internet

Kilde: Index Danmark/Gallup – Helårsbaser 2010 og 2018. Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og ældre med adgang til internettet. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • De laveste indkomstgrupper havde i 2010 en noget mindre andel end de højeste indkomstgrupper, der havde adgang til internettet. 
  • Både i 2010 og 2018 havde stort set alle indkomstgrupper med en indkomst på 500.000 kroner og derover adgang til internettet.
  • Til sammenligning havde gruppen med en husstandsindkomst på 100.000-199.999 kroner i 2010 en andel på 67 %, der havde adgang til internettet. Denne andel var i 2018 steget til 89 %.

Forskellen i aldersgruppernes internetbrug bliver mindre og mindre – også de ældste er efterhånden ganske flittige internetbrugere

Udvikling fra 2012 til 2018 i hvor ofte forskellige aldersgrupper med adgang til internettet benytter internettet

Udviklingen i, hvor ofte internettet benyttes

Kilde: Index Danmark/Gallup - Helårsbaser 2012 og 2018. Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og ældre med adgang til internettet. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • Aldersgrupperne fra 12-54 år var stort set alle på internettet dagligt i 2018. Blandt de 19-34-årige med adgang til internettet er der tale om en ret beskeden fremgang fra 2012, men for de 35-54-årige internetbrugere er fremgangen på 12 procentpoint siden 2012.
  • For de ældste (71 år og ældre) er fremgangen i den andel, der bruger internettet dagligt, på 22 procentpoint (fra 45 % i 2012 til 67 % i 2018) og for de 55-70-årige på 20 procentpoint (fra 66 % i 2012 til 86 % i 2018). Fremgangen er altså noget mere markant i disse to aldersgrupper.

Mobiltelefonen/smartphonen er det absolut foretrukne udstyr, når danskerne skal på internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen

Udstyr brugt til at gå på internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen i 2014 og 2018

Udstyr brugt til at tilgå internettet

Kilde: Danmarks Statistik – IT-Anvendelse i befolkningen 2014 og 2018. Univers: Den danske befolkning 16-89 år der har brugt internettet inden for de sidste tre måneder. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • I 2018 er det kun 12 % af de 16-89-årige danskere, der har brugt internettet inden for de sidste tre måneder, der ikke har været på internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen. I 2014 var andelen 22 %. Danskerne bliver altså mere og mere mobile.
  • Både i 2014 og 2018 var mobiltelefon/smartphone det foretrukne udstyr til at gå på internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen. I 2014 var andelen 69 % stigende til 82 % i 2018. I samme periode faldt andelen, der bruger den bærbare computer til internetadgang uden for hjemmet/arbejdspladsen fra 36 % i 2014 til 29 % i 2018. For tablet er det status quo med 24 % begge år. 

De ældre bliver mere og mere mobile i brugen af internettet: halvdelen af de 75-89-årige internetbrugere har været på internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen i 2018

Udstyr brugt til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen i 2014 og 2018 i forskellige aldersgrupper

Udstyr brugt til at tilgå internettet uden for hjemmet/arbejdspladsen fordelt på alder

Kilde: Danmarks Statistik – IT-Anvendelse i befolkningen 2014 og 2018. Univers: Den danske befolkning 16-89 år der har brugt internettet inden for de sidste tre måneder. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • Selvom der også i 2018 er stor forskel på de yngstes og ældstes brug af internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen, er det en forskel, der er indsnævret væsentligt siden 2014.
  • I 2014 havde 64 % af de 75-89-årige ikke været på internettet uden for hjemmet/arbejdspladsen. Denne andel er i 2018 faldet til 50 % - 14 procentpoint.

For de 55-64-årige og 65-74-årige er udviklingen endnu mere markant – begge med et fald på 21 procentpoint i den andel, der ikke har været på internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen (55-64 år: Fra 34 % i 2014 til 13 % i 2018, 65-74 år: Fra 48 % i 2014 til 21 % i 2018).

Børn i husstanden har betydning for brugen af mobiltelefon/smartphone og bærbar computer til internetadgang uden for hjemmet

Udstyr brugt til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen i 2018 i forskellige familietyper

Udstyr brugt til at tilgå internettet uden for hjemmet/arbejdspladsen fordelt på familietyper

Kilde: Danmarks Statistik – IT-Anvendelse i befolkningen 2018. Univers: Den danske befolkning 16-89 år der har brugt internettet inden for de sidste tre måneder. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • Personer, der bor i husstande med børn – uanset om de er i parforhold eller enlige – har en væsentligt højere andel, der benytter mobil/smartphone til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen end personer der ikke har børn i husstanden: 
  • 74 % af personer i parforhold uden børn har benyttet smartphonen, mens det gælder 93 % af dem i parforhold med børn.

Også i forhold til brug af den bærbare pc til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen har personer, der bor i husstande uden børn, en lavere andel end i børnefamilierne.

Det ser i det hele taget generelt ud til, at personer, der bor i husstande uden børn har en større andel, der svarer, at de ikke går på internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen, end personer der har børn i deres husstand (18 % af personer, der bor i parforhold uden børn og 16 % blandt enlige uden børn mod 4 % af dem i parforhold med børn og 5 % af de enlige med børn).

E-mail og netbank er i 2018 de mest benyttede funktioner på internettet. Først på tredjepladsen optræder brugen af sociale medier

De fem oftest brugte muligheder på internettet i 2018 sammenlignet med brug i 2012

De fem mest brugte funktioner på internettet. 2012-2018

Kilde: Index Danmark/Gallup – Helårsbaser 2012 og 2018. Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og derover med adgang til internettet. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. *) Se note til Figur 22 i kapitlet.

  • Selv i 2018 er den mest brugte funktion på internettet e-mail, som 94 % af danskerne med adgang til internettet svarer, at de bruger minimum månedligt – en fremgang fra 88 % i 2012.
  • Herefter følger netbank, som 87 % bruger minimum månedligt i 2018, sociale netværk (77 %), underholdning/tidsfordriv (76 %) og at modtage nyhedsbreve og tilbudsmails.

Næsten alle de danske internetbrugere har en profil på et socialt medie. Der er fortsat aldersforskelle – men knap halvdelen af de ældste har i 2018 en profil på et socialt medie

Andel af danske internetbrugere, der har en profil på et socialt medie i 2018

Andel med profil på et socialt medie fordelt på alder

Kilde: Index Danmark/Gallup – Helårsbase 2018. Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og derover med adgang til internettet. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • 85 % af den danske befolkning i alderen 12 år og derover med adgang til internettet har en profil på et af de ni sociale medier i undersøgelsen.
  • Selvom aldersgruppen 71 år og derover ikke kan følge med de høje andele, der ses hos de yngste (93 % - 97 %), er det alligevel næsten halvdelen – 48 % – af de ældste, der har en profil på et socialt medie, og 76 % af de 55-70-årige.

Aldersforskellene træder tydeligt frem, når man ser på det antal profiler på sociale medier, de forskellige aldersgrupper har. De unge er storforbrugere med mange profiler

Antal profiler på sociale medier i forskellige aldersgrupper i 2018

Antal profiler på sociale medier fordelt på alder

Kilde: Index Danmark/Gallup – Helårsbase 2018. Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og derover med adgang til internettet. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • Forskellene mellem aldersgrupperne i forhold til sociale medier kommer tydeligt til udtryk, når man ser på, hvor mange sociale medier, de forskellige aldersgrupper har en profil på.
  • 65 % af aldersgruppen 71 år og derover har en profil på 1-2 sociale medier og 33 % på 3-5. 
  • Til sammenligning er det kun 6 % af de 19-34-årige, der kun har en profil på 1-2 sociale medier, mens 46 % har en profil på 6-9 sociale medier. Dermed er de 19-34-årige den aldersgruppe, der er de største ”forbrugere” af sociale medier – også større end de 12-18-årige, hvor 9 % har en profil på 1-2 sociale medier og 39 % på 6-9 sociale medier.

I befolkningen generelt har 23 % profil på 1-2 sociale medier, 50 % på 3-5 sociale medier og 28 % på 6-9 sociale medier.

Det er tydeligt, at de forskellige aldersgrupper foretrækker forskellige sociale medier. Facebook fylder meget men ikke nødvendigvis mest i alle aldersgrupper

Andel af internetbrugerne, der har profil på navngivne sociale medier i forskellige aldersgrupper i 2018

Andel, der har profil på navngivne sociale medier fordelt på alder

Kilde: Index Danmark/Gallup – Helårsbase 2018. Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og derover med adgang til internettet. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • Facebook er det mest udbredte sociale medie blandt danske internetbrugere samlet set: 77 % af befolkningen i alderen 12 år og ældre med adgang til internettet har en profil på Facebook, fulgt af Facebook Messenger med 69 %.
  • Blandt de 12-18-årige er det imidlertid Snapchat, der er det mest udbredte sociale medie, som 89 % af aldersgruppen har en profil på. Herefter følger Facebook Messenger (82 %), Facebook (82 %) og Instagram (78 %).

Sammenligner man de sociale medier, de 12-18-årige har en profil på, med de sociale medier, de 35-54-årige har en profil på, er der for visse medier meget store forskelle på de to aldersgrupper: Blandt de 35-54-årige er Facebook det mest udbredte medie, som 86 % af aldersgruppen har en profil på fulgt af Facebook Messenger med 79 %. Snapchat, der var det mest udbredte medie blandt de yngste, er kun det sjette mest udbredte sociale medie blandt de 35-54-årige, hvor kun 39 % har en profil. Til gengæld er det tredje mest udbredte medie blandt de 35-54-årige – LinkedIn – stort set ikke til stede i de 12-18-åriges verden: 56 % af de 35-54-årige har en profil på LinkedIn mod kun 7 % af de 12-18-årige.

Der er tydelig forskel på, hvor trygge de forskellige aldersgrupper er i forhold til moderne teknologi. De ældste har flest utrygge, men over halvdelen er alligevel uenige i, at moderne teknologi er skræmmende

”Moderne teknologi og computere virker skræmmende”

Andel, der synes, moderne teknologi og computere virker skræmmende

Kilde: Index Danmark/Gallup – Helårsbase 2018. Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • De 19-34-årige er den aldersgruppe, der er mest uenige i, at moderne teknologi og computere virker skræmmende: 47 % er fuldstændigt uenige og 39 % er uenige/nærmest uenige – samlet set er 86 % af aldersgruppen altså uenig, mens 10 % er enige i en eller anden grad.
  • Blandt de ældste på 71 år og derover er andelen, der er enige i, at moderne teknologi og computere virker skræmmende væsentligt større end hos de 19-34-årige: 41 % af aldersgruppen 71 år og derover er enige i større eller mindre grad. Det er dog fortsat samlet set mere end halvdelen af aldersgruppen – 55 % – der er uenige i udsagnet.

Næsten halvdelen af befolkningen synes, at den digitale udvikling har gjort det lettere at komme i kontakt med offentlige myndigheder – men forskellen mellem de yngste og ældste er stor

"Har den digitale udvikling gjort det lettere eller sværere at komme i kontakt med offentlige myndigheder?"

Andel, der synes det er lettere eller sværere at komme i kontakt med det offentlige

Kilde: Danmarks Statistik – IT-Anvendelse i befolkningen. Univers: Den danske befolkning i alderen 16-89 år. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • Selvom det i befolkningen samlet set er tæt på halvdelen (46 %), der synes, at den digitale udvikling primært har gjort det lettere at komme i kontakt med offentlige myndigheder, er der meget store aldersforskelle i holdningen til dette spørgsmål – jo ældre, des sværere synes man, det er blevet:
  • 59 % af de 16-24-årige synes det primært er blevet lettere og kun 5 %, at det primært er blevet sværere. Derimod synes kun 25 % af de 75-89-årige, at det primært er blevet lettere, mens 31 % synes, det er blevet sværere.

Blandt danskere, der er tilmeldt Digital Post, er trygheden ved at kommunikere med det offentlige via Digital Post/E-boks stor – uanset alder

”Er du tryg ved at kommunikere med offentlige myndigheder via Digital Post/E-boks?”

Andel, der er tryg ved at kommuniker med det offentlige via digital post

Kilde: Danmarks Statistik – IT-Anvendelse i befolkningen. Univers: Den danske befolkning i alderen 16-89 år og tilmeldt Digital Post. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

  • Blandt de danskere, der er tilmeldt Digital Post er 91 % trygge ved at kommunikere med offentlige myndigheder via Digital Post og E-boks.
  • Selvom trygheden falder med stigende alder, er det fortsat 83 % af de 75-89-årige, der er trygge ved denne kommunikationsform, mens 15 % er utrygge. 36 % af aldersgruppen er dog fritaget for Digital Post (mod 10 % af de 16-89-årige generelt) og har derfor ikke besvaret spørgsmålet.

Accept af cookies

På Mediernes Udvikling bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra Mediernes Udvikling.

Accepter cookies